Tilmeld nyhedsbrev:
Email:
Fornavn:
Efternavn:
Firma:
 
 

Dette emne kan diskuteres i det uendelige og er naturligvis en smagssag, men her er blot nogle retningslinier, på baggrund af vores erfaringer. (Husk altid at have noget uden alkohol!)

Velkomstdrink:
· Martini med is, (f.eks. 1/2 rosso & 1/2 dry)
· Et koldt glas hvidvin eller rosé,
· Champagne eller mousserende vin
· Kirr (1 cl. Creme de cassis & 10 cl. tør hvidvin)
· Kirr Royal (som Kirr, men med mousserende vin)
· Campari Orange (2 cl. Campari & 8 cl. appelsinjuice)
· Tropical Bowl (1 cl. vodka/rom, 1 cl. Cointreau, 4 cl. hvidvin, 6 cl.tropical juice samt masser af frugt)
Velkomstdrinken må dog ikke være for sød, det mætter for meget!

Flere opskrifter på drinks kan du finde her


Vine til maden:
Der er visse retter man helst ikke skal drikke vin til, såsom meget krydrede, saltede eller meget eddikeholdige retter. Husk at spare på eddiken i salaten, hvis I skal have en god vin. Karry retter kan f.eks. godt gå med en kraftig og sød hvidvin. Sammensætning af mad og vine er også afhængig af årstiden, om sommeren spiser man ofte lettere, og hertil præsenterer afkølede hvid- og rosé vine, samt friske unge rødvine sig glimrende.Om vinteren spiser vi ofte lidt tungere mad, hvortil lidt kraftigere vine passer bedre. Så tænk på menu-sammensætning, når I vælger vinen. Champagne og rosé (tør) er vine, som kan drikkes til næsten alt.

Forretter:
· Fisk - vælger man bedst en tør hvidvin
· Røget eller fed fisk - halvtør med mere aroma (Alsace vine)
· Skaldyr - tør og ukrydret hvidvin (Entre-Deux-Mers)
· Suppe - tør kølig sherry (fino)
· Kød - som til hovedretter

Hovedretter:
· Fisk - som til forret
· Kalvekød - kraftig hvidvin, tør rosé eller enkel rødvin uden syre
· Svinekød - mousserende hvidvin eller halvsød og fyldig rødvin
· Rødt kød - tør, kraftig og karakterfuld rødvin (god Bordeaux)
· Lam - en god Rioja til en uforglemmelig oplevelse

Oste:
Som hovedregel drikker man en tør rødvin til oste, men har man en del skimmeloste på menuen, skulle man prøve en kraftig og aromatisk hvidvin

Desserter:
Jo kraftigere desserten er, jo kraftigere og sødere skal man vælge sin dessertvin (det kan være Portvin, Madeira, Sauterne, Beaume de Venice samt de tyske Beerenauslese eller Eiswein)

Hvor mange glas/flaske á 70 cl.?
Vermouth = ca. 15 glas
Champagne = ca. 7 glas
Hvidvin = ca. 8 glas
Rødvin = ca. 6 glas
Dessertvin = ca. 15 glas
Cognac/likør = ca. 25 glas

Hvor meget drikker gæsterne?
Velkomst ca. 1 1/2 glas p.p.
Forret ca. 2 glas p.p.
Hovedret ca. 3 glas p.p.
Dessert ca. 1 1/2 glas p.p.
Cognac max. 1 glas p.p.
Sodavand/Øl ca. 3 glas p.p.

Alletiders Party-Service • Løvholmen 2 • 5700 Svendborg • Tel: 62 22 10 33 • Mobil: 40 54 10 33 Login