
Trægulve til teltene
Inden vi lægger gulvene, lægger vi en presenning ud, for at undgå den store fordampning og den dermed følgende kondens på indersiden af teltet. Samtidig undgår man også den værste fodkulde i teltet.
Gulvene er lavet af 11-lags (22mm) Douglass krydsfinerplader på 300 x 60 cm forsynet med 10 klodser, som på sindig vis skyder ind i hinanden og samtidig låser pladerne fast, således at der ikke er nogen niveauforskel ved samlingerne.
Pladernes mål og fleksibilitet gør at gulvet vil følge terrænet nøje.
Det forventes derfor, at terrænet er plant uden for mange fordybninger og/eller forhøjninger (træstubbe m.m.)
Enkelte huller eller lign. kan vi godt klare med klodser, men store niveauforskelle kræver opklodsning. læs under telte og indretning.
Efter festen bedes du venligst feje gulvet og evt, vaske gulvet.
Efter en uge til 1½ kan man ikke se at teltet har stået der. Græsset gror, pga. presenningen, endda hurtigere. |